Officerer

Danmark havde aldrig tidligere haft en fast, stående hær, men klaret sig med at mobilisere adelen og hverve soldater i krigstid. Men under 30-årskrigen var Christian IV så besluttet på at blande sig, at det lykkedes ham at overtale Rigsrådet til det, og i 1620'erne blev der oprettet et rytteri med bl.a. 2 regimenter på Fyn. De skulle naturligvis havde et fast underhold, og hertil blev også udpeget nogle ejendomsgårde, som hver fik udpeget sin officer at sørge for, mod til gengæld at få skattefrihed. Det gjaldt således også Niels Pedersens gård nr. 12 ( matriklen 1688) i Skalbjerg. Denne ordning blev omkring 1670 udbygget til, at en stor del af Kronens gods blev udlagt til Ryttergods.

Forholdet mellem bønder og officerer førte også til, at der opstod familiebånd, som det ses med løjtnanterne Hans Esch og Johan Beyer.

Navnet Esch betyder ask og findes som landsbynavn flere steder i det tyske sprogområde. Det nærmeste ligger i Holsten i Kreis Pinneberg lidt nord for Hamburg. Han kan altså meget vel have været holstener og dermed den danske konges undersåt. Han var løjtnant ved det 2. fynske nationale Rytterregiment fra 27.10.1705 til 22.8.1711, men blev hårdt såret i slaget ved ved Helsingborg og måtte derfor søge sin afsked.

At være officer var en levevej for adelige, men derudover var der mulighed for veltjente, ikke-adelige, professionelle soldater at tjene sig op i graderne som underofficer (vagtmester) og eventuelt ende med en officersgrad: kornet og senere løjtnant, sådan som det var tilfældet for Hans Esch og Johan Beyer (og dennes søn).